Nordisk samarbejde udvikler nye undervisningsforløb om vikingesønnen Ivar Benløs og mental sundhed

20616010 10213812317845081 2461442411101316046 O

Vi er meget stolte af at kunne bekendtgøre, at Nordplus har bevilget finansiering til et 3-årigt projekt “Ivar Benløs og Mig” med deltagerne: Voksne for Barn, Åssiden Videregående Skole i Drammen, Kvibergsnässkolan i Göteborg, Nyborg Heldagsskole, UCL Professionshøjskole og Erhvervsakademi og Styrkeakademiet ApS.

Styrkeakademiet bidrager med vores ekspertise i mental sundhed samt design og produktion af kvalificerede læremidler.

Ansøgningen er resultatet af et sonderingsmøde, afholdt i januar 2019 og finansieret af midler fra Nordplus programmet for nabosprog. Mødet affødte en ansøgning til programmet på et 3-årigt nordisk samarbejdsforløb.

Programmets omdrejningspunkt er sagaerne om kongesønnen og vikingen Ivar Benløs, som blev født med brusk istedet for knogler. Han er en af hovedpersonerne i HBO-serien “Vikings”, men var en historisk person. Ivars tilstand gjorde, at han måtte bæres rundt på et skjold, og som sådan bryder han med den gængse forestilling om vikinger, men istedet for at blive udstødt af vikingesamfundet, blev Ivar anerkendt for sin snu, brutalitet og strategiske snilde, og hans brødre rådførte sig ofte med ham.

”Ivar Benløs og mig” baserer på forståelsen om, at vi alle kan bidrage med noget, og tilsammen kan vi endnu mere. Til glæde for nordens udsatte og marginaliserede elever bruger vi den historisk-norrøne fortælling om Ivar Benløs formidler i etressourceperspektiv med VIA-styrkerne fra den positive psykologi. På baggrund af historien om Ivar udvikler deltagerne i projektet  konkrete undervisningsforløb til marginaliserede og ekskluderede elever i udskolingen som kobler sig til fælles nordiske forpligtelser i de respektive læseplaner for undervisning i nabosprog, fælles nordisk historie, matematik, idræt og arbejdet med den mentale sundhed.

Hold dig orienteret på www.ivarboneless.com med projektets indhold, deltagere og fremdrift. I løbet af de kommende år lægger vi alle udviklede undervisningsforløb ud til fri afbenyttelse.

Læs pressemeddelelse om projektet hér ...

Læs mere på projektejer UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles hjemmeside hér ...