Din kurv:

Kurven er tom
0varevarer
-0-
Gå til kurv
Opdaterer
Totalpris 0
Opdaterer
Gå til kurv

Sundhedsstyrelsen: Det går den forkerte vej med sundheden

sst.png

Sundhedsstyrelsen: Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsstyrelsen udgiver årligt Den Nationale Sundhedsprofil siden 2010 og nogle ting springer i øjnene:

Sundheden er skævt fordelt

Undersøgelsen viser desuden, at sundhed fortsat er ulige fordelt i Danmark. Der er på alle områder en stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse.

Eksempelvis når det handler om rygning, overvægt, dårligt fysisk helbred, langvarig sygdom og det at have flere samtidige risikofaktorer på en gang. Jo højere uddannelse, jo bedre sundhed har man - og omvendt.

Mentalt helbred:

Andelen med dårligt mentalt helbred er større blandt kvinder (15,5 %) end blandt mænd (10,9 %). Dette gælder i
alle aldersgrupper. Andelen er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år (23,8 %). Andelen er ligeledes stor 
blandt personer med grundskole (17,2 %) som højest gennemførte uddannelsesniveau samt blandt arbejdsløse 
(28,5 %), førtidspensionister (33,1 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (36,7 %). Der er i perioden 2010 til 2017
sket en stigning på 3,2 procentpoint i andelen med dårligt mentalt helbred.

Stress:

Andelen med højt stressniveau er større blandt kvinder (29,0 %) end blandt mænd (21,0 %). Et tilsvarende mønster
ses i alle aldersgrupper. Andelen med et højt stressniveau er især stor blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år 
(40,5 %) samt blandt arbejdsløse (47,0 %), førtidspensionister (55,6 %) og andre uden for arbejdsmarkedet 
(54,6 %). I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med et højt stressniveau.

Vi ved, at uddannelse er nøglen til sundhed fra Sygdomsbyrderapporten, Skolebørnsundersøgelsen 2006 og Den Nationale Sundhedsprofil bekræfter dette dialektiske forhold. Derfor er det så centralt at sikre, at vores unge mennesker har lyst til og robustheden til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kan vi kopiere sygdomsmønstret for gruppen med mellemlang eller lang uddannelse til hele befolkningen, ville vi opleve fald i nogle livsstilssygdomme på op til 40 % (f.eks. skizofreni, misbrug, KOL, lungekræft, o.m.a.) (Kilde: Sygdomsbyrderapporten).

Men som det er nævnt i ovenstående og ofte i medierne (f.eks. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-03-25-i-mange-aar-var-hun-med-egne-ord-en-12-tals-pige-men-kampen-for-at-vaere-den) er vores unge udfordrede på deres robusthed og det betyder mange afbrudte uddannelsesforløb.

Hent rapporten hér ...