Din kurv:

Kurven er tom
0varevarer
-0-
Gå til kurv
Opdaterer
Totalpris 0
Opdaterer
Gå til kurv
foredrag_5.png

Den positive psykologi har menneskets ressourcer, muligheder og potentialer som sit genstandsfelt. På kurset introduceres den positive psykologi og dens rødder, og helt centrale elementer i den positive psykologi behandles: begreber som trivsel, selvværd, lykke og glæde, lykkefremmende faktorer, positive emotioner og deres betydning, subjektiv velvære, flow, styrkebegrebet såvel som udvikling af positive og ressourcegivende tankemønstre. Men positiv psykologi handler ikke om at eliminere negative emotioner, så derfor ser vi også på negativiteten og på, hvordan den kan være en menneskelig ressource.

I forståelsen af disse centrale elementer vil de blive belyst både teoretisk, men også i et praksisperspektiv gennem cases, hvor vi ser på interventioner, der alle har udgangspunkt i den positive psykologi i arbejdet med netop genstandsfeltet og med henblik på at opnå øget trivsel, selvværd og optimisme individuelt såvel som i grupper og organisationer.

Varighed: 7 timer inkl. pause

Underviser: Louise Tidmand

Pris ved lukkede kurser: 20.000 ekskl. moms og transportomkostninger (Statens takster+udgifter til færge og bro) eller 7xFO-DBT

Pris pr. deltager ved åbne kurser: 1.790 ekskl. moms. Åbne kurser gennemføres ved minimum 10 deltagere.