En ny undersøgelse, som Børns Vilkår har gennemført med støtte fra Ole Kirk’s Fond, viser, at 30 pct. af pigerne og 13 pct. af drengene i 8. klasse har lav livskvalitet. Og den psykiske trivsel falder op gennem skolealderen, særligt blandt piger.

Men hvad siger børn og unge selv, når vi spørger, hvad der kan påvirke børn og unges trivsel? Det har vi undersøgt gennem en stor interviewundersøgelse med støtte fra Nordea-fonden. Her har vi talt med flere end 100 børn og unge i 5. og 8. klasse fra hele landet.

Fortællingen fra de 100 børn og unge er, at man hver dag må kæmpe for at passe ind i fællesskabet. Der er mange krav og forventninger. Det gælder personlighed, udseende, skolepræstationer og fritidsinteresser.
Børnene og de unge fortæller også, at der er forskellige forventninger til piger og til drenge. Drenge skal være seje, de må ikke vise følelser, og de må ikke græde. Denne norm kan muligvis spille ind i måden, de svarer på spørgeskemaer om trivsel. For selvom de på trivselsmålinger scorer bedre end piger, dominerer de på andre undersøgelser om fx risikoadfærd.6 Der er også flere unge mænd end unge kvinder, der begår selvmord.7
For piger er normerne anderledes end for drenge. Her er det særligt udseendet, der er vigtigt. Nogle piger oplever, at udseendet er vigtigere end personligheden, og mange piger er utilfredse med deres krop. Normen er, at piger er mere følsomme end drenge. Det er piger, der græder.

Mange børn og unge fortæller, at det kan være hårdt at leve op til forventningerne, fordi det ofte kræver, at de ændrer på sig selv. De spiller roller og har svært ved at slappe af i fællesskabet. Det er energikrævende og kan være ensomt.

Læs hele historien i Børns Vilkårs rapport "Børn og unge kæmper for at passe ind" hér ...