Oplæg om livsduelighed som Skole- og som B&U-politik i Hedensted

Oplæg om livsduelighed som Skole- og som B&U-politik i Hedensted
DKK 0,00 DKK 0,00 ekskl. moms
Tilføjer til kurven

Louise Tidmand kommer til at udfolde begrebet Livsduelighed. Livsduelighed handler blandt andet om at gøre vores børn og unge robuste, så de har viden om og strategier til at modstå modgang og til at kunne »rejse sig« igen efter at have været i modgang. Men livsduelighed er meget mere end robusthed. Livsduelighed rummer tre aspekter: kognitive kompetencer, sociale kompetencer og personlige egenskaber. At udvikle livsduelighed går således på tværs af disse tre aspekter og de underdimensioner, der knytter sig til dem. Ud over at udfolde selve begrebet livsduelighed, vil Louise Tidmand give konkrete input til, hvordan fagpersoner i praksis kan arbejde med livsduelighed hos børn og unge.

Louise Tidmand har skrevet Ph.D. om "Livsduelighed på Skoleskemaet – Hvad, hvorfor og hvordan?", og er fortsat tilknyttet Aarhus Universitet som postdoc. Louise er en erfaren foredragsholder om emner som livsduelighed, trivsel og mental sundhed, arbejdsglæde, positiv psykologi generelt og i børnehøjde, og hun laver også efteruddannelsesforløb for lærere og pædagoger i regi af Styrkeakademiet.