Der vil altid eksistere dårligdomme og udfordrende situationer i hverdagen, som kan optage vores tanker negativt, dræne os for energi og få os til at miste overblikket. Men man kan gøre meget for at forebygge det ved at prioritere dét, der gør livet værd at leve – også når man møder modgang. Positiv psykologi er en nyere gren af psykologien, som fokuserer på, hvordan man kan trives og fungere godt i hverdagen, uanset om man er på arbejde eller har fri. Positiv psykologi er opstået, fordi man inden for psykologien i mange år har haft et dominerende fokus på behandling frem for forebyggelse – af fx stress og psykiske sygdomme. Bliv introduceret til den positive psykologis teorier og metoder, og få indblik i, hvordan positiv psykologi både kan bruges til at forebygge problemer og til at gøre hverdagen mere interessant.
Seminarrække:
01/09: Introduktion til den positive psykologi. Hans Henrik Knoop, lektor i psykologi, Aarhus Universitet, samt ekstraordinær professor, North-West University, SA
08/09: Håb og handling i hverdagen. Mads Bab, master i positiv psykologi, forfatter, indehaver af Gnist
15/09: Motivation i hverdagen. Nina Tange, cand.scient.soc., specialkonsulent, DPU, Aarhus Universitet
22/09: Flow i hverdagen. Jørgen Lyhne, neuropsykolog, konsulent og forfatter
29/09: Glæde og lykke i hverdagen. Louise Tidmand, ph.d., lektor KP og uddannelseschef i Styrkeakademiet