Den nye Verdenssundhedsrapport er netop udgivet, og det er spændende læsning.
De top 20 lande har høj score for alle de variable, der understøtter mental sundhed; indkomst, sund levestil, social støtte, frihed, tillid og generøsitet i en sådan grad, at det er de samme lande, der optræder i toppen år efter år, om end de bytter plads; således har Danmark indtaget førstepladsen i 2012, 2013 og 2016, Schweitz i 2015, Norge i 2017 og nu Finland i 2018, 2019 og 2020. Men Finland konsoliderer sin føring, om end Danmark også viser stigende livstilfredshed på 2. pladsen, og dernæst Schweitz, Island og Norge på 5. pladsen.
De øvrige lande i top 10 er Holland, Sverige, New Zealand og Østrig og så en ny i flokken; Luxembourg, som tager pladsen fra Canada og Australien.
De mest bemærkelsesværdige bevægelser på listen var den stigende livstilfredshed i Central- og Østeuropa og faldet i Sydasien.
Den største stigning ses i Benin, som stiger med 1,64. Benin stiger derfra fra bunden af listen til midten. Det største fald i livstilfredshed ses i Venezuela og Afghanistan med hhv. 1,8 og 1,5 point.
Årets rapport fokuserer på den ulige fordeling af livstilfredshed og viser:
- Folk bekymrer sig om andres lykke og indsatser for at reducere uligheden i lykke kan vise sig at hæve lykken for alle, særligt for dem i bunden af skalaen
- Alle tiltag, der kan øge tilliden til sociale netværk og institutioner genererer særlig store fordele for dem, som lider under modgang
- Tillid til institutioner og sociale netværk fungerer som stødpude for effekten af modgang og dårlige tider ved at øge individdets resiliens mod modgang, diskrimination, sygdom, arbejdsløshed eller lav indkomst og frygt for kriminalitet. Gennemsnitlig livstilfredshed er næsten 1 % højere (0,96 %) i miljøer med stor tillid, og når vi tilføjer værdien af personlige sociale netværk, stiger effekten yderligere med 0,87
Årets rapport fokuserer også på byernes lykke. Befolkningsstrømmene mod storbyer har medført en stigning fra 30 % i 1950 til 55 % i 2018 og forventes at fortsætte stigningen til 69 % i 2050.
Urbaniseringen tillader en mere effektiv fordeling af arbejdskraften, byerne bibringer flere muligheder og større produktivitetsfordele, inspirerer til nye ideer og innovationer, samt højere indtægter og levestandarder. Men samtidig spreder byen sig uhæmmet og bylivet byder på negative ting som f.eks. kriminalitet, myldretid og køer og ofte farlig forurening.
I målingen af byer med størst livstilfredshed, rangerer Aarhus og København som hhv. nummer 6 og 7, men i positiv affekt som nr. 26 og 40. På listen over byer med den største negative affekt er Aarhus nr. 72 og København nr. 92.
De nordiske lande
Særligt interessant er kapitel 7 i rapporten, som fokuserer på, hvorfor nordiske lande er så dominerende i toppen af listen over lykkelige lande. Den mest prominente forklaringsfaktor findes i kvaliteten af institutionerne, troværdige og omfattende omsorgsydelser, lav korruption and velfungerende demokrati. Endvidere oplever nordiske borgere en høj grad af autonomi og frihed og stor social tillid til hverandre. Misforståelser, som f.eks. små befolkninger og homogene befolkningsgrupper eller modargumenter som f.eks. det kolde vejr og den høje selvmordsrate, affejer rapporten som afgørende for den nordiske lykke.
Men årsag og forklaring er svære at udrede entydigt, f.eks. har tillid til institutioner og medborgere indflydelse på udviklingen af velfærdsstaten eller de omfattende sociale ydelser eller bidrager velfærdsmodellen til lav kriminalitet og korruption, som får borgerne til at stole mere på hinanden? I virkeligheden påvirker flere faktorer hinanden i et selvforstærkende loop.