Livsduelighed, dannelse og læring i et styrkeperspektiv

Livsduelighed, dannelse og læring i et styrkeperspektiv
DKK 0,00 DKK 0,00 ekskl. moms
Tilføjer til kurven

Vi oplever i dag en ungekultur, hvor stress, præstationsangst og kravet om robusthed og livsduelighed er en udfordring for mange unge. Et stigende antal unge føler sig presset, både når det gælder uddannelsesvalg og -gennemførsel, og når det gælder deltagelse i en ungekultur, der i stigende grad handler om selviscenesættelse på bl.a. sociale medier. Den store udfordring for de professionelle omkring de unge er bl.a., hvordan vi varetager dannelsesopgaven og skaber livsduelighed hos de unge, så de føler sig robuste og har strategier til at håndtere sig selv, når livet bider fra sig. Dette kursus giver konkrete indsigter og værktøjer til, hvordan vi kan løse opgaven i et styrkeperspektiv, der understøtter det afgørende paradigmeskifte, der betyder, at vi går fra at italesætte hinanden og os selv i et mangelsyn til i stedet at gøre det i et ressourcesyn, hvor de personlige karakterstyrker kommer i fokus og skaber grobund for trivsel, motivation og læring.

Program:
- Introduktion til arbejdet med dannelse, livsduelighed, trivsel og personlig alsidig udvikling i et styrkeperspektiv.
- Lidt fakta om de unge
- Hvori består dannelsesopgaven?
- Hvad vil det sige at være livsduelig og robust?
- Introduktion til den Positive Psykologi og de 24 styrker som værktøj.
- Implementering af styrkeperspektivet i arbejdet med: 1. Læring, 2. Uddannelsesparathed, 3. Målsætninger, 4. Livsduelighedstemaer
- Afrunding på dagen og evaluering

I prisen er inkluderet, at alle kursister får en kursusmappe og et sæt styrkekort (værdi: 100 kr.).